Bodil Jørgensens magi

Af den november 0 kommentarer

I går aftes landede denne mail i min indbakke:

“Sikke en fantastisk artikel Femina har i denne uge med Bodil Jørgensen. Hold op hvor er det stærkt journalistik, når det er bedst. Sejt gået af jer – bravo! Må bare give komplimentet til en i huset – håber det er okay, at det blev dig!”

Det er SÅ okay – for hvor er det rart, når vi rammer  læserne med den journalistsik vi laver her på FEMINA. Og netop interviewet med Bodil Jørgensen i denne uge ER i særklasse. Både på grund af journalist Tine Bendixens intelligente spørgsmål og kreative pen, men også på grund af kvinden i centrum: Bodil Jørgensen.  Her mine ord i lederen i samme nymmer:

****

“Gud er dér, hvor det er allermest mørkt.” Ordene er Bodil Jørgensens og ramte mig lige i mellemgulvet. For dér er vi alle en gang imellem – i mørket. Men de færreste af os har mod på at stirre lige ind i det, mørket, og bagefter sætte ord på det budskab, der mødte én derinde.

Bodil Jørgensen er en af de mere sammensatte personligheder. Det ene øjeblik spiller hun bundpervers mor og grænseoverskridende medlem af en strikkeklub (jf. replikkerne nævnt nedenfor …), det næste spiller hun seriøse karakterroller på teateret. Og senest har hun i forbindelse med sin selvbiografi givet interviews om, hvordan sommerens ulykke (hvor hun under en filmoptagelse blev kørt over af en traktor) har knyttet hende endnu tættere til Gud og kristendommen, som fylder meget i hendes liv. Dén ærlighed og dét budskab kræver i mine øjne langt mere mod end at sige: “Jeg fik så meget pik, at jeg dårligt kan gå”, og: “Jeg skal lige ud at skide” i bedste sendetid. Men det er i sammensætningen af det grænseløse og det guddommelige, det perverse og pæne, det fandenivoldske og det frelste, Bodil Jørgensens magi opstår. Hun er ganske enkelt overjordisk morsom, smuk og vis.

En sand budbringer, en gave.

Læs et kort uddrag af interviewet her – og det hele i FEMINA nr. 47/2014.

1447-bodil-joergensen