Dracula Therapy

Af den marts 0 kommentarer

Jeg har sagt ja til at prøve noget (i min optik) vildt. En helt ny skønhedsbehandling, der kommer til Danmark om ganske få måneder. Super hot i Hollywwod (selvfølgelig), brugt af Angelina Jolie (okay, hende vil jeg gerne ligne) og efter sigende 100% naturlig – uden brug af hverken gift, sukkerstoffer eller knive. Det eneste der skal til er en nål og en portion af dit eget blod – deraf navnet Dracula Therapy!

Behandlingen, hvis medicinske navn er PRP, er en pre-stamcelle-behandling der udføres ved at der udtages 20 ml blod fra patienten som ved en almindelig blodprøve. Herefter separeres plasmaen og blodpladerne fra blodet i en centrifuge. Dette plasma med blodplader indeholder forskellige vækstfaktorer som øger helingsprocessen af beskadiget hud. Bagefter injiceres plasma med blodplader i områder patienten ønsker behandlet. Behandlingen kan bruges mod:

  1. Anti-age
  2. Regeneration
  3. Ansigts- eller halsløft
  4. Hårtab
  5. Arvæv efter f.eks. acne, strækmærker, pigmentforandringer
  6. Sene- og ledbåndsskader som eks. tennisalbue og musearm

Og fordi den kun er baseret på dit eget blod, er der ingen risiko for allergiske reaktioner.

Jeg tester behandlingen for at se, om den kan hjælpe mig af med mine (forhadte!) pigmentforandringer. Indtil nu har jeg prøvet alt fra cremer til laser uden den store effekt, så jeg er virkelig spændt på, om den her behandling kan hjælpe. I will keep you posted! 

Læs mere om behandlingen her eller her.

 

Tags: ,