Elsk dig selv! (Hvorfor er det så fucking svært?)

Af den marts 0 kommentarer

Hvis din veninde har taget et par kilo på, synes du så, hun er kikset og grim?

Hvis din søsters ægteskab går i stykker, synes du så, hun har fejlet?

Hvis din kollega går ned med stress, synes du så, hun er svag?

Nej! Du elsker hende. Synes, hun er smuk, stærk, og at hun fortjener lykken. Du viser medfølelse og omsorg og gør dit for at bakke hende op og indgyde hende mod og selvtillid til at komme ovenpå igen. SELVFØLGELIG GØR DU DET! Hvorfor? Fordi du er et godt menneske og en god veninde/søster/kollega. Og fordi du véd, det er menneskeligt at fejle.

Men hvorfor – HVORFOR? – er vi så ikke lige så søde og forstående over for os selv, når vi er i samme situation? Hvorfor hader vi os selv for det ekstra kilo, bebrejder os selv den kuldsejlede kærlighed og føler os som svæklinge, hvis vi ikke kan klare presset? Et bud på et svar kommer sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddal med i artiklen om de perfekte piger i denne uges FEMINA: “Vi lever desværre i en tid, hvor man sjældnere bliver anerkendt for at være menneske (…). I dag kommer anerkendelsen først, når man har præsteret: Er den bedste til gymnastik, har fået høje karakterer eller er hende, der ser bedst ud og får flest likes. Det er en konstant jagt på anerkendelse.”

Kloge ord. For ja, det er ikke længere nok at være en god veninde, en fantastisk mor eller en hjælpsom nabo – for det kan jo ikke ses, likes eller skrives på et smart visitkort!!! Og her tror jeg, der ligger noget helt centralt i forhold til det med at elske sig selv. For at elske er noget, man gør uden målebånd. Uden konkurrence og uafhængigt af fine titler. At elske er ren anerkendelse af og kærlighed til den, man er. Med deller og skæve tænder. Med fejl og mangler.

Måske det kan blive hvor tids kvindekamp. At kæmpe for retten til ikke både at skulle være perfekte og dygtige til alt, men i bund og grund kræve anerkendelse for at være … et godt menneske! Og dermed også blive lidt bedre til at elske os selv.

”Vores forældre kæmpede en fælles kamp. Hippiekampen, kvindekampen, homokampen. Min generation af piger kæmper ikke sammen om noget. Vi kæmper bare med os selv …” Citat, marie Hald, 26, i FEMINA

ElskDigSelv