Fortæl mig din skæbne!

Af den april 0 kommentarer

Vi møder. Vi tænker. Vi (be)dømmer. Vi tror, vi kender. Mennesker. Det gør vi ikke … Et møde er oftest blot et blik. Et par ord. Et håndtryk – og farvel igen. Og vi haster videre – uden at skænke det en tanke, at vi netop har mødt et menneske med en unik og gribende historie! Måske er hun (eller han) netop blevet forladt af sit livs kærlighed, måske har hun måttet flygte fra krig og krise, eller måske er hendes elskede netop blevet ramt hårdt, ungt og pludseligt af kræft. I det nye FEMINA har vi to af den type historier. Og det er endda historier, der involverer to kvinder tilknyttet dette blad. To kvinder, flere af os på redaktionen ikke anede gik rundt med de skæbner i bagagen!

Og jeg nærer den DYBESTE respekt for dem begge – og i den enes tilfælde også hendes mand. Fordi de står frem, sætter perspektiv på livet og dermed gør os andre klogere. Og minder os om ikke at leve livet på overfladen, men at vi skal turde dykke ned og dele ud.

Så kære du: Køb FEMINA i denne uge (udkommer torsdag den 25. april) og mød Isabella, FEMINAs tidligere praktikant, der er taget på rejse tilbage i sin mors smertelige historie. Og mød komikeren Geo, gift med FEMINAs digitale trendekspert Christiane Vejlø, der for første gang står frem og fortæller sin historie om at blive ramt af testikelkræft. Som ung og nybagt far. En kamp og et tabu, ikke mange mænd tør tale åbent om. Både Isabellas og Geos historier gav mig tårer i øjnene, da jeg læste dem. Og ikke fordi de svømmer over af kvalmesød patos – nej, tværtimod fordi de rummer refleksion, eftertanke og humor. På den hårde måde. Respekt for dem. Og tak, fordi I ikke bare fortier og går videre – men fortæller!

Og skulle DU ligge du inde med en skæbne, en historie, en udfordring ud over det sædvanlige – men også med en kampgejst og et budskab – så skriv til journalist tine.bendixen@femina.dk.

 

 

Tags: