Hvem gør kvinder sig lækre for?

Af den marts 0 kommentarer

Boop07-835x1024Under hele mave-debatten forleden, var der særligt een kommentar, der satte tanker igang hos mig. Den lød sådan her:

***

Dejlig mave, dejlig billede og dejlig dame. MEN. Med al respekt. Jeg synes det er ærgerligt når en kommentar til tidens fitnessfanatisme/sixpack hungrende tendenser ikke kan stå alene uden et åbent spørgsmål til mændende, om hvad mon de synes er mest lækkert. Smag og behag er jo forskelligt, og hvad så hvis “mændende” synes det var klammo med dej-mave. Det er vel egentlig sagen uvedkommende.

***

Relevant og feministisk korrekt indvendelse, synes jeg. Og alligevel er jeg ikke helt enig. Jo, jeg er med på præmissen om at man primært skal gøre sig til, holde sig i form og stadse sig ud for sin egen skyld. Men vi er nu engang instinktbårne og hormonstyrede væsner. Vi er fra naturens side programmerede til at gøre os til for at tiltrække de bedste hanner. Et biologisk faktum, vi må acceptere. Uanset hvor meget intellekt vi kommer ind over, er vi underlagt det faktum. Sådan er det! Og er det nu også så slemt? Ja, jeg er interesseret i hvad mænd synes er lækkert: Ja, jeg synes det er interessant at høre hvad den anden halvdel af verdens befolkning mener om sagen (og andre sager). Det betyder ikke at jeg ligger under for dem (mændene) og deres idealer, men blot at jeg er interesseret i at høre deres perspektiv.

Og så en sidste pointe: I en diskussion med en klog mand forleden, sagde han noget, jeg stadig går og tygger lidt på:

“I kvinder har tit et en helt forskruet opfattelse af hvad vi mænd syntes er smukt. I virkeligheden er det slet ikke os I gør jeg lækre overfor og prøver at imponere, men hinanden.”