Jeg tester – Forårets store modetrend: Blokfarver

Af den maj 4 kommentarer

Kender du det – man sidder og læser et dameblad fyldt med lækre modeserier og tænker: Ja …. jo …. flot …. men kan jeg virkelig gå i det tøj? Mig – 37-årige kvinde med både rynker, topmave og lidt ekstra på numsen? Svaret tror vi som oftest er nej. Og derfor tyer vi som altid til de sikre køb – dem, vi i forvejen har 10 variationer af i skabet. Fornuftigt og fint. Men nogle gange TRÆNGER man altså til lidt nyt. Til at udfordre sig selv: også på modefronten.

Jeg er derfor sprunget ud af skabet (der i bogstaveligste forstand nærmest udelukkende indeholder sorte, brune og lilla nuancer) og testet dette forårs store trend: Blokfarver. Kan det virkelig klæde en almindelig kvinde at gå i stærke farver mikset på kryds og tværs? Jeg samlede mod til mig og shoppede blokfarver på Zara.com, og iførte mig looket til en rund fødselsdag (over de 40 …). Og jeg skal love for, at jeg fik komplimenter – og det fra VOKSNE mennesker, der ikke nødvendigvis er first movers på modefronten. “Sindssygt flot tøj!”. “Hvor har du købt den jakke?” og “Det klæder dig vildt godt med de dér stærke farver” lød nogle af komplimenterne.

Så resultatet af testen lyder: Trenden med blokfarver holder! Men man skal kun iføre sig den, hvis man er parat til at få opmærksomhed. Ikke på en off day, hvor man mest har lyst til at gå i ét med tapetet.

Sådan så tendensen ud, da den blev præsenteret under modeugen i København.

… og sådan så undertegnede ud iført blokfarve-trenden. Havde dertil sorte bukser og røde stiletter. Senere på aftenen dog udskiftet med knaldgule Converse. Begge dele virkede!

  • http://dejligdansk.wordpress.com Line Karen

    Sådan! That´s why the world needs more women like you!

  • http://ww.cristinegliese.blogspot.com Cristine

    Shit! Har Zara en webshop? Shit, shit, shit, shit, shit.

    Flotte farver forresten.

    Shit…

  • Moncia

    Wauw! Du ser lex ud Camilla :-)

  • http://camillakjems.wordpress.com camillakjems

    Tak Monica – Håber du trives!