Kan man elske flere mænd på én gang?

Af den september 2 kommentarer

Jeg har haft flere mænd i mit liv. Nogle har jeg glemt. Nogle få har jeg fortrudt. Og nogle har for evigt fået en kæmpe plads i mit hjerte. Og når man har sådan en plads på første parket i mit indre, betyder det kun én ting: Jeg elsker dem stadig. Også selv om det for længst er slut.

I en alder af 40 år elsker jeg fire mænd – inderligt. De fire kærlighedshistorier vil jeg ikke lade nogen tage fra mig, og jeg dyrker dem gerne som en roman. Eller et storladent digt om kærlighedens transcenderende kraft til at gennemsyre alt på tværs af tid, alder og forsmåede følelser som jalousi og dårligt selvværd. De har alle fire lært mig så meget og betydet så meget for mig. Så jeg forbeholder mig for evigt retten til at elske dem alle. For kærligheden er jo ikke en konkurrence! Og ægte kærlighed forgår ikke. Mange af os tør bare ikke holde fast i følelsen, fordi vi i stedet hænger fast i alle de ting, der gik galt. Utroskaben. Stædigheden. Den manglende opbakning. Kærligheden til hverdagen sammen forsvandt. Vi måtte forlade eller blev forladt. Men kærligheden, vi har oplevet, kan ingen tage fra os.

 Mænd ER fantastiske og kan lære os så meget! Om at se verden på en anden måde. Om nydelse. Om andre måder at handle på end den traditionelle feminine måde, vi er opdraget til. Lad os huske det – og huske også at sige det til dem (hvilket vi gør i denne uges FEMINA), så de føler sig værdsatte, interessante og sexede. For det er jo sådan vi helst vil have dem …

Femina

 

  • http://www.finefyn.dk Liv

    Hvor er det bare sandt!

  • http://Www.violasky.dk Sonja

    Elsker det indlæg og kunne ikke være mere enig!