Når citrongræs vækker glæde

Af den januar 2 kommentarer

Jeg har længe været fan af Urtekram – ganske enkelt fordi jeg synes, det er et troværdigt mærke (de startede allerede med at udvikle økologiske produkter i 1972!!!) og … ja, godt økologisk kram! Det har primært været badeværelset og børnene, jeg har shoppet Urtekram til, men efterhånden har mærket også sneget sig ind i mit køkken. Og det kommer de til at blive ved med, for se nu bare denne pressemeddelelse, der er havnet i min inbox (blot et udpluk):

***

37 økologiske urter og krydderier fra de økologiske originaler til dit køkken

Krydderihylden er køkkenets skatkammer, og nu kan du fylde det med økologiske krydderier klædt smukt og indbydende i sort. Urterne er håndpakkede på eget urteri og det er der heller ikke noget nyt i – sådan har dét nemlig været siden 1972. Det nye du kan glæde dig over er, at Urtekram udvider sortimentet af velsmagende økologiske krydderier og urter til 37. Når nu Urtekrams krydderier skulle have nyt tøj på, var det en oplagt mulighed lige at tilføje en række nye kommende klassikere til den allerede eksisterende linje. Derfor har smagsfulde urter som enebær, citrongræs og lakridsrod også fundet vej ind i sortimentet!

Citrongræs: Den aromatiske citrongræs er en klassiker i det asiatiske køkken og har i de senere år fundet vej til Danmark. Brug den som et ekstra pift til hverdagens wokretter eller i stedet for citron.

Lakridsrod: Den friske smag af lakrids er igen blevet moderne i det nordiske køkken. Den smager lækkert som drys på salaten eller i en hjemmelavet smoothie.

Enebær: De fleste kender enebær som en hovedingrediens i gin, men moderne kokke har fundet enebærret frem igen. Brug den som en delikat smagsgiver i vildretter eller i den hjemmelavede sauce.

Krydderierne fås i velassorterede supermarkeder fra 19,95‐29,95 pr stk.

***

Er det ikke fantastisk!!!? Måske lidt overbegejstret af mig, men jeg elsker lige netop citrongræs og enebær og har faktisk tit haft problemer med at finde det … og kombineret med et af mine yndlingsmærker i lækkert nyt design, så er min madlykke gjort.


  • http://www.beautyspace.dk Anette Kristine

    Citrongræs er min kongeduft. Jer bliver lang i blikket og døsig i stemmen, når den duft er i nærheden…Har netop fået blandet en ansigtsolie med citrongræs og er derfor helt væk.

  • http://www.miaelisabeth.dk/blog Mia

    JAAA!
    Jeg Ælsker også Urtekram :)