Tak til Tove – den utæmmelige!

Af den 19. marts 2015 0 kommentarer

Nogle få danske kvinder står som ikoner for mig i forhold til at have banet vejen for ligestilling, seksualitet og retten til kvindelig selvudfoldelse. Suzanne Brøgger er en af dem. Tine Bryld en anden. Og Tove Ditlevsen en tredje. De to første har indtil nu fyldt mest i min bevidsthed, da de har levet i “min” tid. Men efter at have fået fingre i den nye Tove Ditlevsen-bog, “Jeg ville være enke og jeg ville være digter” har jeg fået et nyt lysende idol på den litterære himmel: Tove Ditlevsen. Hold nu op en personlighed … og en skæbne, der skærer én så dybt i hjertet. Hun skrev eminente digte allerede som 11-årig. Giftede sig som ganske ung med en 31 år ældre mand udelukkende for at komme frem i verden. Blev senere skilt og gift igen i alt fire gange. Fødte tre børn. Adopterede ét. Skrev stor (selvbiografisk) litteratur, der transcenderede datidens kvindeliv. Blev misbruger for at dulme sit martrede sind. Røg ud og ind af sindssygehospitaler. Skrev sin egen nekrolog og endte – efter flere mislykkede forsøg – med at begå selvmord i 1976. Hun var et ikon for kvinder dengang og burde også være det for unge kvinder den dag i dag.

“Jeg ville være enke og jeg ville være digter” samler nogle af hendes glemte klummer, essays og brevkassesvar. LÆS DEN!!!

Mit yndlingscitat, nu hvor jeg er halvvejs i bogen er dette, der stammer fra “Historien bag historien”, hvor Tove fortæller om hvordan hun beslutter sig for – og lykkedes med – at gå i hundene. Efter gennem længere tid at have forsøgt at drikke sig ihjel (i forlængelse af at hendes mand har forladt hende til fordel for en langt yngre kvinde), bliver hun indlagt og sidder en dag over for en læge:

“Man holder ikke på den mand,” sagde han indtrængende. “ved at berøve sig selv enhver form for kvindelighed på den måde.” Han havde fuldkommen ret og kunne ikke gøre for, at folk, der har ret, er så frygtelig kedelige.” 

 …. tag den, korrekthed! Tove var oprørets og trodsigheden kvinde. I love it.

Tove Ditlevsen