T.A.K.

Af den oktober 0 kommentarer

TAK, kære mor, fordi du var så klog at give mig ”frihed under ansvar”, da jeg var rebelsk teenager. Tak, kære veninde, fordi du tog dig af mig, da jeg gik ned. Tak, tidligere chef, fordi du troede på mig og viste mig, hvordan kvindelig råstyrke ser ud. Tak, kære mand, for at elske mig i medgang og modgang – og få mig til at grine, hver dag!

Tak er blot et fattigt ord. Men derfor kan det alligevel godt betale sig at sige det. Højt. Og til dem, der virkelig fortjener det. Men husker vi det nu? Det spørgsmål stillede jeg mig selv efter at have læst denne uges tema – og nej, det gør jeg ikke. I hvert fald ikke nok. For mødre bliver hurtigt en selvfølge, mændene ligeså, og cheferne? Ja, her er det jo meningen, at de skal rose OS, og ikke omvendt. Eller hvad? For når jeg tænker tilbage, har alle disse møder med mennesker været med til at forme mit liv og gøre mig til den, jeg er. På godt og ondt.

Langtfra alle fortjener en tak – men dem, som gør, skal da have det at vide! For omvendt: Hvor ville jeg af hjertet blive glad, hvis en person, for hvem jeg havde gjort en forskel, kom og gav mig et flot, klingende: TAK. Det er da god karma. Kærlighed. Og fællesskabsfølelse. Og måske lige så vigtigt: Det at sige nogen tak, højt og tydeligt, giver også én selv værdi. Ikke alene fordi det viser storsind, men fordi man i processen anerkender det held, man har haft, og husker at glædes ved det. Prøv selv: Hvem ønsker DU at takke? Er der en person i din fortid, der – set i bagklogskabens klare lys – har haft en enorm betydning for dit liv? Eller trænger du bare én gang for alle til at få sagt tak til din elskede søster/mand/veninde, fordi hun/han altid har stået så trofast ved din side?

Uanset hvad håber jeg, du kan blive inspireret af temaet i denne uges FEMINA, hvor tre kendte kvinder udråber et tak til en person, der har betydet noget særligt for dem.