Tour de kvindeløb

Af den maj 0 kommentarer

Så er jeg hjemme fra Mallorca og suser rundt i det ganske danske land på roadtrip med Femina Kvindeløb. Jeg har været lidt stresset over at skulle på denne tour, da jeg så ikke kan være på kontoret (hvorfor synes vi kvinder altid, at vi burde være et andet sted end dér, vi er? Hos børnene, på kontoret, i motionscentret osv …. Stress, dårlig samvittighed og skyld med skyld på! Trættende …) – MEN nu hvor jeg er afsted, synes jeg det er FANTASTISK!

For hvor er her smukt i Danmark! Hvor er det fedt bare at køre rundt alene i landet i sin bil med udsigt til rapsmarker og ren sommeridyl. Og hvor er det berigende at møde og tale med feministaer rundt omkring i hele landet. I går aftes Slagelse (damn, de var seje – jeg fik totalt baghjul!), i aften Herning og i morgen Aalborg. Jeg føler mig i sandhed priviligeret! 

God dag til jer derude! Nu vil jeg sætte mig bag rattet og nyde en smuk køretur fra Slagelse til Herning. Men en kaffe ved min side og lidt god musik i ørene.

Tags: