Vil du kende din fremtid?

Af den december 0 kommentarer

Jeg elsker Time Magazines forsider. Fordi de blandt andet formår at formidle hardcore emner som politik, finans og videnskab på en fængslende måde. I denne uge er det et af tidens helt hotte emner, der tages under kærlig behandling: Genetik! Og se hvor helt fantastisk de får kommunikeret det ud …

Jeg er så fascineret af hele genetikkens forunderlige verden af muligheder og umuligheder og kaster mig hver uge over videnskabsjournalist Lone Franks artikler i weekendavisen. Hun er eminent! Hvorfor vi på FEMINA da også har fået hende overtalt til at lave nogle artikler om emnet til næste års FEMINA’er. Glæd dig!

Er du frisk på at smage på genetikken og den kæmpe betydning, den kommer til at få for os mennesker, kan jeg STÆRKT anbefale Lone Franks bog “Mit smukke genom”, hvor hun behandler emnet ved at gå på opdagelse i sin egen krops genetiske anlæg (hvilket blandt indebær en genetisk disposition for depressioner.)

Og mangler du i øvrigt en anderledes julegave til en magasinelsker, så klik ind på Time Magazines cover store og print en af dine yndlingsforsider ud – og giv det i glas og ramme. Personlig, cool og original gave!

Tags: , ,