Anerkendelse – med kors og bånd og stjerner på

Af den 1. marts 2013 1 kommentar

Jeg har fået en orden! Da jeg for nylig skrev nedenstående klumme til FEMINA nr. 9, så sørgede min kollega, Tine Bendixen straks for, at jeg ikke skulle følge mig forbigået. En morgen kort efter, da jeg mødte på job lå denne orden på mit bord. På den stod: til hverdagshelten. Og skal jeg hædres for noget med kors og bånd, så er det absolut ikke det ringeste. Der er trods alt flest hverdage livet igennem :-)



ANERKENDELSE – MED KORS OG BÅND OG STJERNER PÅ


Anerkendelse! Som menneske og mellemleder ved jeg alt – eller i hvert fald en del – om anerkendelse. Jeg kan ikke selv leve uden. Det kan de færreste vist. Jeg har brug for at vide, at jeg er påskønnet både privat og på jobbet. Det giver energi, gør mig glad, får mig til at stræbe efter at gøre det lidt bedre i morgen. Jeg ved, at mine kolleger på samme måde naturligvis også har brug for at blive anerkendt for deres gode, dygtige indsats.
På den anden side er der altså nogle ydre anerkendelses-symboler, som jeg har det lidt svært med. Ordener for eksempel. Det, at Dronningen blandt andet giver en orden til en eller anden statsleder som tak for, at de har besøgt hinanden – sådan officielt. Og jeg behøver ikke engang at skele til, at Danmark dermed kan  komme til at give et symbolsk skulderklap til én, der rettere havde fortjent en syngende ørefigen, for at synes, det er noget underligt noget. Hvad skal det egentlig til for? Er det, fordi en statsleder også har brug for lidt anerkendelse? Brug for at føle, at andre ser ham og synes, han er dygtig?
Sådan har jeg det også med Kraks Blå Bog. Hvorfor skal vi have et opslagsværk over ”vigtige” personer. Og kan man ikke være påskønnet rigtigt, hvis man ikke står i den Blå Bog? Så er der da en del af os, der må gå skuffede i seng.
Jeg kom til at smile højt, da jeg læste Tine Bendixens interview med Lars Hjortshøj i FEMINA nr. 9, der udkom i går.  Han er blevet optaget i Den Blå Bog og ville knappe en flaske vin op for at fejre det, men det mente hans skønne kone Tina Bilsbo ikke var nødvendigt: ”Hvem fanden læser den?” sagde hun.
Det er ikke, fordi jeg ikke går ind for, at andre skal påskønnes eller anerkendes. Slet ikke. Det burde der være mere af. Men jeg må indrømme, at jeg synes, det er tæt på latterligt, at have en Blå Bog, hvor dem, der er noget ved musikken, bliver anerkendt, sådan lidt hævet over almindelighederne.
Selv om der bestemt ikke skal gå jantelov i det, virker det ret gammeldags på mig. Krak skriver selv på deres hjemmeside, at bogen indeholder ”biografier af de mest betydningsfulde nulevende danske, grønlandske og færøske kvinder og mænd – personligheder, der er med til at sætte dagsordenen inden for erhvervslivet, kulturlivet og det offentlige”. Og det fortjener bestemt anerkendelse. Men der er vel mennesker med stor indflydelse på debatten, som ikke kommer med. Er ”Fattig-Carina” blevet optaget? Nej, det tror jeg ikke. Men hun var da i den grad med til at sætte dagsordenen! Bare det, at man kalder det ”at blive optaget” i den Blå Bog, giver indtryk af, at det kun er de rigtigt vigtige, der er plads til.
Det samme gælder ordenerne – nu har Sofie Gråbøl for eksempel lige fået Ridderkorset, blandt andet som anerkendelse for hendes rolle i ”Forbrydelsen” ifølge Berlingske.dk. Jeg var helt suget ind i ”Forbrydelsen”, så al respekt for Sofie og hendes formidable talent og indsats. Men et Ridderkors i 2013 – er det bare mig, der synes, det er lige vel fjollet? Og sjovt nok er det skuespillere, direktører, balletdansere og kontorchefer, der dekoreres. Og hverken dagplejemødre, skolelærere, tømrere, kassedamer eller elektrikere.
Læste faktisk, at statsminister Thorvald Stauning i 1924 foreslog, at man udfasede de dér ”kors og bånd og stjerner” – det kom han ikke igennem med, og her 89 år senere har vi dem stadig …
Hvad om vi anerkendte hinanden mere i dagligdagen og så droppede de dér besynderlige opslagsværker og ikke mindst ordener, hvor man dybest set bare siger: ”Vi lever i fortiden …”.
Nu hvor Dronningen har nævnt Facebook i sin nytårstale, var det da også meget nemmere, hvis Hendes Majestæt bare gik ind og ”likede” de andre.

Tags: , , , ,

  • Theo Rendris

    Thank you Dorthe, we need more people like you. Many people didn’t understand the concept of life anymore in this world. Altough it maybe already to late, but at least some people will share this strory :)

    Advertising Agency Jakarta for Your Business.