Befri brysterne !

Af den juli 1 kommentar
Illustration: Panthermedia

Illustration: Panthermedia

Dem, der kender mig, ved at jeg egentlig er lidt ærgerlig over ikke at være født lidt tidligere, så jeg kunne have været med i 70’ernes frisind som ung i stedet for som barn (jeg er født i 1968). Men noget kunne tyde på, at der er brug for en ny bølge frisind?

Netop vendt hjem fra tre ugers ferie, opdager jeg nemlig at der har kørt en debat om, hvorvidt kvinder kan og vil slippe brysterne ud i det fri. De fleste siger åbenbart nej tak, selvom flertallet dog heldigvis synes, at det er fint nok, hvis andre er topløse. Dog så jeg et par kvinder sige, at det synes de ikke, man skulle, “af respekt for andre”!

ØH, altså fordi bare bryster sådan krænker andre? Eller er mindre pæne? Eller hvad???

For et stykke tid siden skrev jeg en klumme i FEMINA om at befri brystvorterne for det er også noget, der er kommet de senere år, at brystvorter ikke må ses, ja det er ligefrem pinligt, hvis de stritter gennem både bh og trøje… SUK. Jeg bliver så træt. Ikke fordi vi SKAL have strittende brystvorter og bare bryster, men fordi, der simpelthen er for mange ‘regler’ om, hvad man kan og bør og ikke mindst om, hvad der er pinligt og forkert.

Problemet er jo, at vi overhovedet bruger tid på at overveje om vi og vores bryster er pæne nok, faste nok, unge nok eller hvad det nu er, vi synes de skal være, til at slippe dem fri. I stedet for at vi går uden top på stranden, hvis det er det vi har lyst til. Og lader være, hvis det er det, vi har lyst til.

For nogle år siden nærmest sneg jeg mig ned på en øde strand for at prøve at nøgenbade – og det var fantastisk. Jeg har ikke gjort det siden, fordi jeg ikke orker andres blikke og stranden har ikke være øde nok – men jeg ville ønske jeg turde, og kan jo begynde med toppen, blandt andet inspireret af Ditte Gieses fremragende artikel i Politiken om netop topløs badning læs den her

Og så måske leve min hippie ud og støtte en af mine vigtige missioner som mor, nemlig at bidrage til at vores børn ved, at der er mange forskellige måder at se ud og være på. At verden er fuld af forskellighed både når det gælder personligheder og kroppe, og at det er noget af det fedeste ved menneskeheden.

Derfor blev jeg opløftet og glad, da jeg læste om kunstneren Anne Kathrine Sørup, der er ved at fotografere en række forskellige kvinder med forskellige bryster, som hun gerne vil have ud på busreklamer. Genialt projekt, som jeg straks har støttet – kunstneren gennemfører projektet med crowdfunding – se mere om det her. Bryster er fantastiske og unikke, og det er det skønne ved dem. De kan og skal se ud på mange forskellige måder – og har du lyst til at gå topløs, så gør det. Jeg skal i hvert fald ud at se på badebukser uden top :-)

  • Anna

    Super godt indlæg! Jeg er helt enig! Det skal stå enhver friit for at gøre eller ikke gøre, men man skal da ikke dømmes eller ses ned på fordi man gerne vil være topløs eksempelvis på stranden! Vi må da holde lidt sammen istedet for altid at være så meget efter hinanden!…
    Nå jeg har fået mine nye bryster skal de i hvert fald vises frem! Hvis man selv er utilfreds med sine bryster (som jeg selv) kan man jo bare gøre noget ved, istedet for at brokke sig over alle andre.. Der er jo masser af muligheder – læs bare her: https://plastikkirurgi.one/brystoperation/