Fri vilje – eksisterer den?

Af den juni 0 kommentarer

For nylig hørte jeg om en mand – vist i USA – der havde begået et overgreb på et barn. Manden havde en hjernesvulst, og hans forsvarer argumenterede med, at det ikke var manden, der havde begået overgrebet, men hans hjernesvulst. Han kunne ikke gøre for det. Dommeren gav ham ret og frikendte manden!


Christian Jungersen behandler også emnet i sin seneste bog, ”Du forsvinder”, hvor dette spændingsfelt mellem fri vilje og de fysiske og kemiske processer i vores hjerne behandles så elegant og raffineret, at jeg stadig går og tænker over bogen, mere end et år efter at jeg har læst den. Det er åbenbart, at når et menneske får en svulst, der sidder og trykker på hjernen, så påvirker det personligheden. Det er åbenbart, at der sker noget i vores hjerner, som for eksempel generelt får mænd til at reagere aggressivt, når de kommer under pres. Personligt giver jeg mig oftere til at græde, når jeg bliver følelsesmæssigt trængt.


Men betyder det, at jeg – og alle andre – bare kan læne mig tilbage og lade livet, følelser og handlinger passere passivt gennem min viljesløse krop?
”Nogle går så langt som til at sige, at det er en illusion, at vi har en fri vilje, og langt hen ad vejen har de ret,” har hjerneforsker Thomas Z. Ramsøy udtalt til Videnskab.dk. Så spis hele pladen af chokoladen. Drop den dårlige samvittighed over det, du ikke har gjort. Glem alt det, du burde huske. Kys og knald dem, du har lyst til. Det er din hjernes skyld. Du kan ikke styre det.


NEJ. Jeg nægter at tro, at jeg ikke kan påvirke mit liv, min tanker og mine handlinger. Det er for nemt. For slapt. For skræmmende.


Heldigvis er flere filosoffer også uenige med hjerneforskerne. ”Hvis kemien i min hjerne er tiltrukket af en kvinde, så går jeg med hende hjem. Men jeg kan vælge at lade være. Jeg er gift og ønsker ikke at være min kone utro, så jeg trodser min hjernes kemi ved at fravælge kvinden,” siger Torben E. Andreasen fra Institut for filosofi og Idéhistorie på Aarhus Universitet til Videnskab.dk.


Så vi har en vilje. Vi træffer valg. Vi er ikke bare robotter styret af kemi og fysik … Det er selvfølgelig også for nemt at afskrive hjernens fysiske og kemiske reaktioner. For vi kommer måske til at kysse en anden. Vi spiser hvidt brød med tandsmør. Vi drikker for meget vin. En gang imellem slipper vi kontrollen. Men er det noget, vi vælger, eller er det kemi?
Jeg går ind for udtalt grad af forståelse for, at vi er sammensatte produkter af barndom, gener og miljø. At vi reagerer og handler af mange forskellige grunde. At der kan være en god forklaring på, at vi opfører os usmageligt, utilgiveligt og amoralsk. Men jeg tror, vi oftest har et valg.


Den holdning er universel, siger hjerneforskere. Vi har åbenbart brug for at tro på den fri vilje, og hvis vi overbevises om, at den ikke eksisterer, opfører vi os mere tøjlesløst. Det viste et forsøg i 2011: Forsøgspersonerne fik at vide, at hjerneforskere har opdaget, at hjernen træffer vores beslutninger, inden vi selv bevidst beslutter noget. Det fik dem til at gøre sig mindre umage og snyde mere. Det kan jo være lige meget, hvis vi alligevel hverken kan gøre fra eller til.


Altså: Hvis vi får at vide, at vi ikke har en fri vilje, og vi tror på det, begynder vi straks at opføre os anderledes. For mig er det da et bevis på den fri vilje. Vi har styret os selv. Vi har undladt at snyde i skat og smide vores affald i naboens forhave, fordi vi har besluttet os for, at det er det rigtige.


Måske må hjerneforskere, filosoffer og vi andre enes om, at det ikke er et enten-eller – fri vilje eller slave af hjernen – men derimod et både-og: Vi er styret af hjernen, vi har impulser, og vi gør ting, der er dumme og endda direkte skadelige for os selv. Men vi kan også vælge, om vi vil følge de impulser. Nogle gange i hvert fald. Håber jeg.

Tags: , , , , , ,