Jeg er mere værd som mand end som kvinde?

Af den 20. august 2014 1 kommentar

Forleden tog jeg en test på Berlingskes hjemmeside. Man kunne teste om man kostede eller tjente penge til Danmark – eller som de kalder det, om PantherMedia A28784695man er “Økonomisk bæredygtig”.

Jeg er heldigt nok bæredygtig, beregningen viser at jeg forventes at give et overskud på 4,23 millioner kroner.

Men det sjove er, at hvis jeg laver samme beregning men kun ændrer mit køn fra kvinde til mand, så giver det et overskud på 5,08 millioner kroner.

Og nej, det er ikke fordi der kommer barsel indover eller andet. Det er kun kønnet jeg ændrer. Og vupti er jeg 850.000 kroner mere værd for Danmark. Altså for dig og alle de andre.

Nu er det selvfølgelig en overfladisk beregning, hvilket også pointeres, og man oplyser jo ikke alt, f.eks. hvor meget man går til lægen eller på biblioteket. Men måske kan der gemme sig noget med lægen der, når man skifter køn peger en kollega på. Hun har læst, at kvinder går mere til lægen, og det er jo en udgift. Nu kører der jo godt nok kampagner for, at mænd går for lidt til lægen. Og jeg er selv gift med typen, der mener at alt kan løbes væk! Men burde vi tænke økonomien ind her og rose mændene for ikke at ligge samfundet til last med lægebesøg? Nej vel!

Der er jo også det med barsel, vi er dyrere for samfundet, når vi har barselsorlov. Men på den anden side føder og passer vi fremtidens skatteborgere, det tæller jo også. Måske ikke i beregningerne, men så på utallige andre måder.

Men igen, i min beregning var der ingen forskel på orlovstiden, kun på kønnet.

Men i resultatet fremgår også, hvor længe man forventes at leve. Det er der humlen er. Som mand forventes jeg at blive 84 år, men som kvinde 87 år.

Tre dyre år. Det er vel der de 850.000 kroner skal bruges på hjælp, behandling og pension.

Så mænd er generelt en bedre forretning, fordi de ikke lever så længe. Så i virkeligheden gør jeg samfundet en tjeneste, hvis jeg spiser lidt mere af det, fødevarerminister Dan Jørgensen kalder crap, og drikker lidt mere end sundhedsstyrelsen anbefaler…

Eller måske slår jeg mig bare til tåls med at ikke alt kan regnes ud i kroner og øre – og glæder mig over at leve i et samfund, hvor langt de fleste af os med glæde bidrager til fællesskabet. I hvert fald indtil videre, for når vi først begynder at regne på, hvor meget vi hver især koster risikerer vi også at sige, dem der koster penge er mindre værd. Det er de ikke.

Regn selv ud, om du giver overskud eller underskud her

 

  • Freja

    Tog også lige testen for sjov skyld. Som kvinde vil jeg give 1,12 mio i overskud, som mand 4,27 mio i overskud. Det er en forskel på 3,17 mio!