KVINDER er der egentlig sket noget siden rødstrømpetiden?

Af den 28. september 2015 0 kommentarer

image

Denne forside er fra en ny bog ‘Kvinder – En antologi’. Bogen handler om rødstrømpebevægelsen blad KVINDER, der udkom i små 10 år fra 1975-1984.

Bogen er spækket med historier og forsider fra bladet – og det er guf for en som mig, der både elsker blade og hippietiden. Jeg har hygget mig med at bladre i bogen og læst artikler om det svære parforhold, når man får børn. Om fødsler og hvordan man sætter en lampe op.

image

Kvindeblade i dag ser selvfølgelig anderledes ud og i FEMINA har vi ikke i mine syv år på redaktionen haft guides i at sætte lamper op – men dog masser af Do-It-Yourself-projekter, som at bygge sengegavle, male borde og meget andet. Vi har haft masser af artikler om parforhold, skilsmisser og kvindelivets glæder og udfordringer. Så noget af det, der slog mig mest, er at meget lidt måske egentlig har forandret sig.

Vi “slås” stadig med at bevare gnisten i parforholdet når vi får børn, og tiden bliver knap i forhold til alt det vi gerne vil nå.

Vi kæmper stadig med utroskab og nogle overvejer om fri kærlighed og åbne parforhold er en måde, at være gladere og ja – friere – på.

Vi slås stadig med selvbilleder og vores vægt       image

 

Tonen i KVINDER fra 1975-1984 er ret indigneret – fuld af handlekraft og protest – måske er det den største forandring.

For mig virker det i hvert fald som om, at der i dag er langt mere “sådan er det nok bare” og en vis opgivenhed overfor, at vi sammen kan ændre ting.

For eksempel er der stadig ikke ligeløn, men de fleste af os tænker enten at det må politikerne tage sig af eller at de må de andre rode med, for vi er selv tilfredse eller banker individuelt i chefens bord (og hatten af for det).

Men måske kunne vi, udover at vi allerede står på skuldrene af de sejre rødstrømperne kæmpede sig for 35-45 år siden, også lærer noget af dem?

Lærer at dette er en fælles kamp – og ikke kun kvinder imellem – men mennesker i mellem. For hvis vi får ligestillingen – hele vejen, så bør det i min verden betyde, at mænd også går hjemme på lange barsler (også der er ligeløn afgørende, så de økonomiske hensyn ikke spænder ben) At vi grundlæggende får en forståelse af, at vi som mænd og kvinder ikke truer hinanden, men er del af det samme. At vi får gjort endegyldigt op med kernefamilien som den ‘bedste’ familieform, men i stedet ser på trivsel og kærlighed uanset antallet af og kønnet på forældre i en familie.

Uh – får lyst til at sige ord som solidaritet – måske kan det også blive moderne igen :-)

Bogen udkom 18. september på forlaget Tiderne Skifter og den er virkelig en fornøjelse at bladre i – og jeg glæder mig over ligestillingskampen stadig er i gang – for vi er ikke helt i mål endnu, selvom der trods alt er sket noget siden 70’erne…

image