Nej, feminister hader ikke automatisk mænd!

Af den september 4 kommentarer
Mona Eltahawy

Mona Eltahawy

‘Pas på mænd! Mona er i byen’ – sådan lyder en rubrik i Berlingske fredag 18. september.
Journalist Bent Blüdnikow har mødt den amerikansk-egyptiske feminist og forfatter – eller som han præsenterer hende: feminist og ”furie”.
En furie er en hævngudinde i græsk mytologi og udtrykket bruges om en rasende og stridbar kvinde.
Og ja, Mona er måske rasende. Rasende over at kvinder undertrykkes og udsættes for overgreb, som da egyptisk politi brækkede begge hendes arme og voldtog hende under det ’Arabiske forår’.
Rasende over at vold og seksuel vold desværre er udbredt i store dele af verden. Og egentlig er det vel ikke svært at følge hende. Egentlig ville de fleste kvinder og mænd være enige i raseriet. Men Bent Blüdnikow synes åbenbart, at det vigtige i den sammenhæng er i rubrikken at advare mænd om, at Mona er København!
SUK!
Mona Eltahawy er velargumenterende og svarer på Bents spørgsmål, der handler om hvorvidt mænd kan fløjte efter kvinder på gaden, og om det seksuelle spil mellem mænd og kvinder vil forsvinde, hvis mænd skal behandle kvinder som ligeværdige mennesker???
Ja, jeg er målløs.
Denne simplificering af problemet med kvindeundertrykkelse og seksuelle overgreb er desværre meget almindelig, men som jeg før i et blogindlæg har citeret kloge Sanne Søndergaard for at sige til FEMINA:
”Flirt er en anerkendelse af den anden persons værd. Og hvis du ikke kan kende forskel på flirt og grænseoverskridende adfærd, synes jeg, du har et problem”.

Mona Eltahawy siger også direkte til Bent, at hun ikke tror på, at vi ikke har sex i Danmark, fordi mænd ikke tør fløjte efter kvinder på gaden. I den sammenhæng husker jeg en stærk humoristisk sekvens i den amerikanske komiker Aziz Ansaris show ’Live at Madison Square Garden’ om hvor mange mænd, der har scoret ved klamme, seksuelle tilnærmelser. Svaret er INGEN! Se et kort klip her – hele showet kan ses på Netflix

Så kære Bent og andre. Det at være feminist er ikke det samme som at hade mænd – eller sex. Jeg elsker begge dele. Men jeg tror på, at det er muligt at have seksuel tiltrækning og spil mellem mennesker uden nedvurdering og uønskede berøringer. Det tror jeg egentlig, at mange mænd er enig med mig i. Og jeg synes, det er plat og pinligt, at min yndlingsavis interviewer en feminist og kvinderettighedsforkæmper, der på egen krop har mærket den seksuelle vold med en tese om, at det skader tiltrækningen mellem kønnene, at mænd ikke må fløjte efter kvinder på gaden.
Så Bent og andre, der føler at de ikke kan nærme sig kvinder, skal måske i stedet for at skyde på kvinder se på, hvordan de nærmer sig kvinder og hvilke komplimenter, de giver.
Som Mona Eltahawy siger i artiklen: ”Du skal ikke fløjte ad mig, men du må gerne sige, at jeg er attraktiv og spørge om jeg vil gå ud med dig”
Sværere er det heller ikke. Selvom jeg stadig ikke synes, at den vinkel overhovedet er vigtig i en artikel om Mona og hendes kamp mod kvindehad og overgreb.

Læs Merete Reinholdts fremragende anmeldelse, bragt i Berlingske, af Mona Eltahawys bog her

  • christian.

    Er helt enig med det skrækkeligt at den slags finder sted, kan skam også gøre mig lige så rassende og trist, men ang mandehad så kan man godt nogle gange få indtrykket af det nogle gange med alt respekt til de der kæmper for andres rettigheder om de så er ligestilling i sammenfundet, religion, nationalitet, seksualitet og andet, støtter det selv fulgt ud.
    men når læser nogle ting fra feminister kan jeg godt blive en smule forundret, det virker mest som om det handler om at udstille det ene køn for al verdens dårligdomme for at hæve sit eget, jeg har selv i min barndom haft det svært med min egen seksualitet, hadet den rigtig voldsomt, så den som grunden til alt ondt i verden, men det er som om når man vil ud med det er der ingen der ingen der rigtig tager det alvorligt og man kan nærmest føle man er alene om det, om det fordi man er en dreng ved jeg ikke, men fik dog heldigvis kontakt med nogle der fik mig rette spor og ser livet fra en positiv side og nyder det så godt som muligt.
    er udmærket med på det her ikke er til sammenligning med andre situationer, men kan ikke være alene med sådan noget, det nægter jeg at tro.

    Men pointen er, når man skriver den slags så sidder der måske også nogle og får det skidt med det, jeg har ikke løst til og blive sammenlignet med alle mulige ting alene på grund af mit køn, så er personligt nået til den konklusion at jeg lægger feminisme over til andre ideologier. men vil støtte alt hvad der fremmer ligestilling, og andre rettigheder for folk som er en vigtig ting for os alle sammen, sammen er vi stærkere, men med gensidig respekt for hinanden som vi er.

    Rigtig god dag herfra.

  • Dorthe Kandi

    Kære Christian, Mange tak for din kommentar. Jeg er helt enig i, at kvinder og mænd ikke skal skyde på hinanden pr. automatik. Som jeg også nævner i dette indlæg (og har skrevet andre indlæg om) så er jeg overbevist om at både mænd og kvinder kan være enige i både fordømmelse af overgreb osv. Derfor synes jeg også at artiklen taler ind i en stereotyp opfattelse af mænd og kvinder, når den i overskriften advarer mænd mod at Mona er i byen. Jeg synes bestemt ikke at du eller andre mænd skal have det skidt med at være mænd eller bære ansvar for andres handlinger. Og heldigvis er mange mænd både i hverdagen og på overordnet plan engageret i ligestilling. Og jeg mener så absolut at kampen for ligestilling går begge veje. Og er derfor helt enig med dig i, at vi sammen er stærkere og skal møde hinanden med gensidig respekt.
    Vh Dorthe

  • christian.

    Hej Dorte, glad for du svare så fint tilbage, og jeg mener som dig at ingen mennesker skal skamme sig over sit køn/seksualitet eller krop osv, det en ubærlig følelse og bære rundt på, ville ikke bebrejde dig eller nogle bestemte overhovedet.

    Grunden til jeg skrev her var jeg på en eller anden måde syntes at jeg måtte ud med det, for det ret normalt efterhånden blandt nogle feminister at nedgøre eller kriminalisere den mandelige seksualitet til som min og lægge alle mulige dårligdomme over den, nogle meget være end andre, kan selv genkende fra min tidligere situation at det ramte rigtig hård og læse en artikel der skriver hvor dårlig man er blot på grund af sit køn, tror der en del sider og får det på samme måde, og har ikke altid samme mulighed for hjælp, det ikke nemmere i sammenfundet og være en dreng end en pige det forkert stilet op.
    Jeg læse fks herinde og tænker hvor er debatten henne om ligestilling henne, det mere mudderkastning og bagateller der ikke har noget med emnet og gøre længere, personligt vil jeg have ligestilling for loven og rettigheder, men ellers så syntes jeg der skal være plads til vi er som vi er.

    https://www.facebook.com/koensdebat?fref=nf
    vil ikke bebrejde alle overhovedet men mener der er et problem i den her debat, hvis vi skal nå det vi gerne vil skal den blive mere seriøs.
    mvh.

  • Dorthe Kandi

    Hej igen Christian, tak for ny kommentar. Er enig i at mudderkastning og beskyldninger ikke bringer os nogen vegne. På linket du sendte ser jeg en masse had – og det bringer os da slet ingen steder. Jeg er helt enig i at kampen for ligestilling går begge veje. Derfor har vi flere gang i FEMINA også sat fokus på mænd i ligestillings-debatten. Og i mine øjne handler det ikke om at tage noget fra nogen, men men netop om at give noget til andre. Give frihed og lige muligheder. Det er svært for mig at forstå, man kan være uenig i det, men sådan er det jo her i verden. Personligt tror jeg på, at vi så må prøve at sige det igen og igen.