16 tips til yoga-on-the go hver dag

Af den august 1 kommentar
Tung, træt og urolig prego-krop, kan ikke holde ud at sidde stille for længe - derfor brugte jeg busturen for nylig til at lave lidt yoga på farten.  Og jo, min kæreste blev lidt flov over mig...

Tung, træt og urolig prego-krop, kan ikke holde ud at sidde stille for længe – derfor brugte jeg busturen for nylig til at lave lidt yoga på farten.
Og jo, min kæreste blev lidt flov over mig…

Igår blev jeg interviewet til P4 om yogas konstant stigende popularitet. Værten ville vide, hvad de kommende yogatrends bliver. Udover det faktum, at ingen kender dagen eller fremtiden, så har jeg en snigende fornemmelse af, at vi kommer til at dyrke mere og mere yoga-on-go som alternativ til den traditionelle 90 minutters yogaklasse i vores lokale studio.

Vi gider ikke og har ikke tid til at være begrænset af tid og sted. Derfor er det oplagt at gøre lidt yoga uanset hvor og hvornår.

Ja, ja vi har alle travlt og rigtig mange – oprigtigt gode – grunde til, at vi ikke kan gå til yoga, selv om vi jo åh så gerne vil. Men lidt er godt, og det er overkommeligt at prioritere hver dag. På den måde bliver yoga en livsstil mere end, noget du bare går til en gang imellem.

1. Lig stille i sengen om morgenen straks du vågner. Læg hænderne på maven (du ved, det bløde sted omkring navlen) og træk vejret så dybt, at maven hæver sig, og ånd langsomt ud så maven falder blidt ned igen. Gør det i 3-5 minutter. Stræk dig så. Gab. Og ha’ en dejlig morgen.

2. Snup 5 solhilsner, inden du går i bad.

3. Stå på hænder eller hovedet eller lav en helt tredje omvendt stilling for at opbygge fokus og koncentration. Tager 30-90 sekunder.

4. Mediter i toget. Du kan gøre det med åbne øjne ved at fokusere på et punkt, der ikke bevæger sig og sløre blikket blidt. Tæl dine ind-og udåndinger imens.

5. Stå op på ved dit arbejdsbord og lav fx. træets stilling med benene, mens du arbejder.

6. Spis frokost i fred og koncentrer dig om hver bid.

7. Tag fem minutters arbejdspause en gang i timen. Lav lidt kontoryoga.

8. Læg dig med benene op ad væggen og bagdelen helt ind mod væggen efter arbejde og træk vejret dybt imens. Beroliger nervesystemet. Lig så længe du kan. Også fantastisk øvelse lige inden sengetid!

9. Sæt dig squat, mens du ser tv om aftenen.

10. Download en meditations-eller yoga app, så du altid har en instruktør med dig.

11. Tjek yogaglo.com: de bedste lærere og yogaklasser skræddersyet efter alle dine behov ud fra tid / kropsdel / mentalt fokus / yogastilart / niveau / tempo … Ingen undskyldninger for ikke at lave yoga! Elsker det site.

12. Dediker dig til blot 20 minutters praksis tre gange om ugen. Det kommer du langt med.

13. Læs bøger om yoga i fred og ro, der kan inspirere dig. Prøv også at før dagbog over din yogapraksis.

14. Tag på yogarejse, så du både kan holde ferie og yogere.

15. Lav 5-10 minutters blide stræk, savasana eller meditation, inden du skal sove.

16. Find en dejlig lærer og et godt yogaundervisning, hvor du kan komme, når du rent faktisk har tid til at fordybe dig i en længere praksis. På den måde bliver du inspireret, lærer nyt og møder andre, der bruger yoga til at få mere hverdagsvelvære.

Vær med til at inspirere! 
Hvis du har tips til at integrere yoga i hverdagen, så del dem endelig med os her i kommentarfeltet.

 

Tags: , , , , , ,

  • Camilla Kjems

    Fede tips! Takker :-)