2 minutters guide: Sådan mediterer du

På vej til familiefødselsdag forleden. Købmagergade. Folk står og kigger. Og peger. Jeg tager en portion af glosuppen og ser i vinduet denne smukke mand. Han ligner en voksfigur, som han sidder der i blomstrende stilhed, men han er bare Lars.

Lars Damkjær, forfatter og meditationslærer.

20140626-132014-48014696.jpg

I anledning af sin nye bog ‘Mindre stress, mere nærvær’ mediterer han i disse dage i vinduet inde hos Arnold Busck, hvor folk kan poppe ind til fem-minutters guidet meditation.

– Om det er ikke er lidt aparte at sidde der og meditere ? Tjo, det kunne man mene – eller hva’, Lars?

“Vores liv er fuld af fart og larm, og derfor er det optimalt at opbygge en evne til at finde stilhed midt i det. Det er jo sådan virkeligheden er.”

– Jeg er vant til at meditere hjemme i stuen i fred og ro. Men okay. Nok sagt, lad mig prøve.

Lars giver mig hørebøffer på, og så lukker jeg øjnene for øjnene på den anden side af vinduet.

20140626-132015-48015620.jpg

Lars’ stemme beder mig sætte mig til rette. Jeg tager mig selv i at lave trutmund og skyde brystet lidt frem, fordi jeg ved, at jeg sidder til offentligt skue (poser by nature). Normalt ville jeg sikkert også have trukket maven lidt ind, men den er gravid, så jeg overgiver mig og lade mig struttende fylde. Og flyde. Jeg flyder med Lars’ guidende stemme, der får mig til at mærke mit åndedræt. Det er hastigt. Indtil overgivelsen kommer i takt med, at jeg mærker min krop.

De næste fem minutter kan jeg ikke beskrive, for jeg når så dybt ned og ind, at min tankevirksomhed holder pause og min krop giver slip for en stund. Da meditationsklokken ringer mig tilbage til stolen i bogbutikken med liv omkring mig, sidder jeg med løse kæber, bløde lemmer og blid vejrtrækning. Klar til at gå ud i virkeligheden igen med ro på og kæmpe optur over, hvor let man kan ændre sin tilstand fra stress til nærvær; mærk din krop og træk vejret.

Prøv selv  – det tager kun to minutter:

 

Hvis du selv har lyst til at prøve meditation-to-go, så sidder Lars og blomstrer hos Arnold Busck i Hellerup fredag den 4.7 12.30-15.30 og lørdag den 5.7 fra 11-14. For dig, der ikke er i nærheden, er der gratis meditation at hente på Lars’ hjemmeside her og du kan læse min GUIDE TIL MEDITATION HER.

 

 

 

 

 

Tags: , , , ,