10 bøger der har betydet noget for mig

Af den 8. september 2014 6 kommentarer

Den udfordring fik jeg på Facebook. Her er mit bud:

Heksens søsterPhyllis Naylor fik mig til at danne en hekseklub på fritteren, hvor vi læste Heksens søster, ”Heksens kat”, ”Heksen” og ”Heksens øje”. De spændende og uhyggelige historier om de to piger Lynn og Mus, der har mistanke om, at en ældre dame i byen er heks, handler ikke kun om hekseri men også om venskab. Nu er jeg begyndt at læse dem for min datter, og hun elsker dem også.

Sidste år-ny
I mine yngre år var jeg fascineret af Susan Hintons historier om en gruppe mere eller mindre kriminelle drenge, der lever et hårdt men spændende liv i USA. Igen var venskab et stort tema, og det fascinerede mig mere end spændingen. Derfor synes jeg også, at Sidste år er længe siden er bedre end den ellers mere kendte ”Outsideren”.

menneske_1Hvis dette er et menneske af Primo Levi er en grum beretning fra den virkelige verden som jødisk fange i koncentrationslejren Auschwitz , men skrevet så jeg kunne holde ud at læse den.

 

Den fremmede ven af Christoph Hein – om lægen Claudia, der erDer fremde freund bange for nærhed. Har altid haft noget med østtysk lit og film. Var også helt solgt til filmene ”Good bye Lenin!” og ”De andres liv”.

De uanstændigeDe uanstændige af Leif Panduro. Om 17-årige Thomas, der bliver betaget af tvillingerne Mick og Topsy, som følger deres egner regler og er ligeglade med samfundets normer. Så blev det sjovt at læse lektier. Tak til den mest unikke dansklærer – Gert fra Stenhus Gymnasium. You rock!

About a Boy af Nick Hornby – bogen er SÅ meget sjovere end88-About-a-Boy filmen (hvor Hugh Grant spiller evig drengerøv, der bliver lidt mere voksen af sit venskab med en speciel dreng). ”Fever Pitch” forberedte mig godt på min mands ”Arsenal”-fanatisme, og jeg elskede ”High Fidelity” for dens musiknørderi. Har lige opdaget, at ”About a Boy” også er lavet som serie

Nickel_and_Dimed_coverNickel and Dimed: on (not) getting by in America af Barbara Ehrenreich, der besluttede sig for selv at opleve, hvordan det er at (over)leve i USA, når man er ufaglært arbejder i Wal Mart, rengøringsfirmaer etc. og bor på moteller og i trailer parks. Se, det er research!

Jeg elsker en GOD celebbiografi, og Scar Tissue af Red Hot ScartissuebookChili Peppers-forsanger Anthony Kiedis er en af de bedste i den genre, for den mand er for vild. Men hans far er endnu vildere. Han lærte sønnike at ryge hash og ordne damer, da Anthony var 12! Både et indblik i rock’n’roll, diverse former for misbrug og en opvækst med en narkohandler/hippie far som ”rollemodel”.

Ukulele Jam-nyUkulele-jam af Alen Meskovic. Hvordan det er at være ung i en kroatisk flygtningelejr i 90’erne. Personlig, velskrevet og evigt minde om, hvorfor krig er noget l… Samtidig er den semibiografiske fortælling et indblik i, at unge mennesker i kriseramte lande stadig er unge mennesker med hormoner i kog og musikafhængighed som alle andre unge mennesker.

Mig før dig af Jojo Moyes om en ung kvinde, der får job som Mig før digassistent for en ung mand, der er gået fra at være fancy og lækker advokat til at være lam fra halsen og ned. Nu vil han bare dø. Den gav mig viden om, hvad det vil sige at være lam ( OG den fik mig til at tude).

Hvilke 10 bøger har haft en betydning for dig?

  • Tina Jensen

    Selv stilhed høre op. Af Ingrid Betancurt. ( 6 år som gidsel)Synes det er utroligt hvad et menneske kan holde til.

  • Charlotte Mikkelsen

    Læser desværre for sjældent, men har da et par stk. “Når stilheden høre op” af Ingrid Betancut.
    Og “Orkideens hemmelighed” af Lucinda Riley. Begge to helt fantastiske bøger. Den første er autentisk om en politikker der bliver taget til fange i 6 år, og de grusomheder hun gennemlever.
    Den næste en fantastisk fortælling om kærlighed, svigt, magt og krig. Fra sidst i 30’erne og til nutid.
    2 virkelige læseværdige bøger

  • http://boghylden.wordpress.com Gitte W

    Uh Mette, hvis du kan lide Hornbys skriverier vil jeg for alt i verden anbefale dig ‘Stuff I’ve been reading’.. Det er en samling af nogle af hans klummer, hvor han snakker løst og fast om de ting, han læser. Meget underholdende og inspirerende, jeg er fan!

  • Mette

    Tak for tip Gitte, jeg skal helt klart have fat i den klummesamling, det lyder da virkelig spændende.

  • Mette

    Rebekka Andreasen (kendt for bloggen vildmedkrimi.dk) kommer her med sit bud på 5 bøger, der har gjort indtryk
    http://vildmedkrimi.dk/fem-boeger-der-har-gjort-indtryk/

  • Dorthe Kandi

    Elsker bøger og foretrækker dem stadig på print. Da jeg var teenager slugte jeg Hanne-Vibeke Holsts ungdomsbøger og alt af Isabel Allende. Siden har flere efterladt ord og stemninger i mig. Blandt andet Fra Piazza del Popolo af Vilhelm Bergsøe, Lola Blaidels digte, Philippe Djeans Betty Blue og Hvem er John Lennon. Kirsten Thorups Himmel og Helvede. Olav Hergels Indvanderen. I nyere tid har Jacob Ejersbos Afrika-triologi og Christian Jungersens Du forsvinder gjort stort indtryk på mig. Jeg er netop blevet færdig med Leonora Christina Skovs Førsteelskeren – en velskrevet og tankevækkende bog. Jeg kunne sikkert blive ved – men glæder mig over inspirationen ovenfor til nye læseoplevelser :-)