Kan du læse en bog på 700 sider?

Af den juni 2 kommentarer
Hvor lang tid tager det mon at læse denne her bunke?

Hvor lang tid tager det mon at læse denne her bunke?

Jeg har en bekendelse. Jeg vil så gerne. Men helt ærligt, så får jeg sjældent tygget mig igennem de bøger, der er over 500 sider. Kan faktisk allerede blive lidt skræmt af størrelsen, når bogen er over 400 sider. Så jeg har meget respekt for alle dem, der glædeligt kaster sig over bogbasser på 700 sider.

Der er mange lige nu, som er populære, og som jeg VIRKELIG gerne vil komme i gang med. Men altså. Går i baglås. For hvor lang tid tager det ikke at læse for eksempel Stillidsen af Donna Tartt. Den er på over 800 sider. Og alligevel er folk helt vilde med den.

Hvordan finder folk tid til at tygge sig igennem så mange sider? Vi bliver jo ellers klandret for at multitaske for meget og konstant tjekke sociale medier. Så der er noget smukt ved, at bogbasserne er store sællerter. Som dem på billedet, jeg tog, da jeg var ude på visit hos forlaget Rosinante for nylig. Sandheden om Harry Quebert-sagen af Joël Dicker, Sigøjnerinden fra Sevilla af Ildefonso Falcones og Ken Follet Verdens vinter og Giganternes fald er alle meget læste murstensromaner. Og glem ikke Follets 779 sider lange Jordens søjler, som alle tilsyneladende har læst. Bortset fra mig. Der er også hele Karl Ove Knausgaard-sagaen, som jeg ikke kan tale med om, fordi jeg ikke kan overskue 6 bind, hvoraf de sidste to bind er på henholdsvis 700 og 1.100 sider! Men stort skulderklap til alle jer, der når det.

En af de længste bøger, jeg har læst, har også været en af de bedste. Nelson Mandelas Vejen til frihed er med sine lidt over 500 sider måske ikke helt i murstenskategorien, men det var den for mig. Og jeg har ikke fortrudt de timer, jeg har brugt i selskab med Mandela. Kvinden der forsvandt af Gillian Flynn er en anden bog, som jeg ikke helt kunne overskue i starten, da jeg stod med den i hånden, men de 492 sider var hurtigt læst, fordi den er så drønspænende.

Jeg er sikker på, at det er godt for ens personlighed at lade sig suge ind i et bogunivers, og som min blogger-body Karen Pallisgaard skriver her, er det godt for os at slappe af, for vi er nemlig alt for gode til at stresse i Danmark. Så lad os endelig tage et par stunder (måneder) i sofaen med en 700 siders bogbasse, en varm kakao og 100 procent ro. Ved bare ikke lige hvornår jeg får tid til det…

Har du læst en murstensroman, som du kan anbefale? Og hvordan i hulen fik du tid til at læse den?

  • http://anmeldt-bog.blogspot.dk/ Henrik Blunck

    Det handler altsammen om at tage én side af gangen. :-)
    Lyder lidt banalt, men det er faktisk sandt. Jeg må erkende, at der gik flere år hvor jeg ikke læste andet end fagliteratur. Dengang var mængden af arbejdsrelateret læsning så stor, at jeg simpelthen mistede pusten.
    Men så traf jeg en afgørelse – en vigtig en af slagsen. For reolerne talte deres tydelige sprog. Jeg havde mange bøger, mange af dem kun alt for støvede…
    Jeg lavede en grundig oprydning i titlerne, og jeg erkender, at nogle af bøgerne blev smidt på genbrugen – direkte i småt brændbart, selvom det for en bogglad person kan lyde næsten som helligbrøde.
    Og så gik jeg i gang med læsningen, og siden 2011 er det blevet til 65 anmeldelser på min blog, samtidig med at jeg fik læst Steve Jobs bog, og dén var stor og tyk – 680 sider hvis jeg husker rigtigt. Faktisk er bogen så god, at min nevø Lasse er i gang med sin anden læsning af bogen netop nu.
    Gode bøger kan godt være lange, men du har ganske ret: hvis man tydeligt kan mærke, at forfatteren skulle være afkortet fordi han ikke er på ordtakst, så kan selv en bog på 200 sider synes som Illiaden… :-)
    God kamp med de store mursten.

  • http://boghylden.wordpress.com Gitte W

    Jeg kan også hurtigt blive forpustet ved tanken om en lang bog. Jeg bliver specielt frustreret, hvis jeg føler jeg er i dens selskab ‘for længe’ – har jeg pludselig brugt over en uge på samme bog, begynder det er gå mig på nerverne.
    Men nogle gange er det det hele værd, og jeg er meget stædig af natur, så jeg hænger altid i!
    Dog skal det også siges, at på hele min bogreol er stort set alle mine 91 ulæste bøger de store moppedrenge, der står tilbage. Så nu er der ingen vej udenom!