Bestseller fungerer også som film

Af den oktober 0 kommentarer

 

Selv ikke Ben Affleck kan ødelægge den fremragende filmatisering af "Kvinden der forsvandt".

Selv ikke Ben Affleck kan ødelægge den fremragende filmatisering af “Kvinden der forsvandt”. Foto: Twentieth Century Fox

Jeg elsker bøger, og jeg elsker film. Men jeg er ikke altid vild med den måde, mine favoritbøger ender på det store lærred. Jeg havde det for eksempel svært med filmatiseringen af ”Åndernes hus”. Trods en stjerneparade af skuespillere, så indfangede den ikke bogens magiske realisme på lige så magisk vis, som Isabel Allende gjorde i romanen. Jeg blev ikke større fan af Bille August, da han nogle år efter maltrakterede Peter Høegs ”Frøken Smillas fornemmelse for sne”. En anden bog, der var SÅ meget mere krøllet, filosofisk og finurlig på print end på lærred.

Men Bille August har også stået bag en af de første film, jeg for alvor overgav mig til: ”Pelle Erobreren”. Her havde jeg lidt sværere ved at blive grebet af den bogversion, min mor læst højt for mig. Måske var det bare for tidligt at pushe Martin Andersen Nexø på mig. Men med filmen forstod jeg pludselig, hvorfor Pelles (socialrealistiske) eventyr var så stort, smerteligt og umuligt at ryste af sig.

Nu skal det ikke handle om Bille August, men om en anden bog, som er kommet i filmversion. ”Kvinden der forsvandt” af Gillian Flynn (Gads forlag) er noget af en moppedreng, men jeg elskede den bog, og det var jeg ikke ene om. Beretningen om det dysfunktionelle par Amy og Nick Dunne, der er perfekte på overfladen men skræmmende, når sandheden viser sig, er både spændende, morsom og overraskende – især når du har tygget dig igennem halvdelen af bogen.

I filmversionen spiller Ben Affleck manden Nick Dunne, der prøver at finde sin forsvundne hustru men ender med at blive mistænkt for mordet på hende. Han bliver aldrig min kop te, men skidt pyt. Det er SÅ meget fantastiske Rosamund Pikes film, og hun er lige så iskold som Amy Dunne, som jeg forestillede mig i bogen. Det er en lang film, men det er bogen jo også, og det skift, der er midtvejs i bogen, er lige så markant i filmen. David Fincher har pakket handlingen ind i de helt rigtige nuancer og location, så jeg er godt tilfreds.

Filmen følger ikke bogen slavisk, så der er også overraskelser for os, der har læst bogen, men når man allerede kender parrets hemmeligheder, bliver det naturligvis ikke lige så chokerende, som det var første gang, man læste om det i bogen. Men snyd ikke dig selv for denne filmoplevelse. Den vil nok være ekstra god, hvis du ikke har læst bogen eller hørt for meget om plottet. “Kvinden der forsvandt” (Gone Girl) har premiere 23.oktober.

Nævn en filmatisering af en bog, du har været glad for/ked af?